A. Forsendelsen

Skriv kollienes mål, så beregnes rumfanget. Eller skriv m³ direkte.

B. Leveringsbetingelse (Incoterms)

Leveringsbetingelsen afgør, hvem der betaler hvad, hvor risikoen går over, og hvem der skal forsikre. Den bestemmer altså, hvilke af posterne i beregningen der overhovedet er dine.

C. Transportform og fragtpligtig vægt

Transportøren afregner efter det største: den faktiske vægt eller rumfanget omregnet til vægt. Det er w/m-reglen, weight or measure.

D. Grundfragt

E. Tillæg, gebyrer og for-/eftertransport

Fx brændstoftillæg, BAF, CAF, THC, ISPS, AMS, told, forsikring, formidlingsgebyr og transport til og fra terminalen.

F. Leveringsservice, kapitalbinding og CO2

Prisen alene afgør sjældent valget. Disse tal bruges i nøgletal og i sammenligningen.

G. Valutakurser

Alt regnes om til DKK med kurserne herunder. Tilføj de valutaer, din case bruger. Danske opgaver angiver ofte kursen pr. 100 enheder, fx «kurs 745,00», hvilket betyder 7,45 DKK pr. euro. Skriv altid kursen pr. 1 enhed her.

Nøgletal

Totalomkostning — landed cost

Fragtprisen er kun en del af regningen. Kapitalbindingen under transporten er den rente, der er bundet i varerne, mens de er undervejs.

Faglig vurdering

Automatiske kommentarer ud fra dine tal. De skal læses som spørgsmål, du selv skal svare på i din analyse.

Konklusion

Hvilken mulighed er billigst, og hvad taler for og imod. Citaterne er hentet ordret fra casen.

Beslutningsgrundlag

Gem flere muligheder på fanen Beregning, og sammenlign dem her på pris, tid, service og CO2.

Vægtet pointmodel

Sæt selv hvor meget hvert kriterium betyder. Vægtene skal give 100 %. Hver mulighed får 0–100 point pr. kriterium, hvor bedste værdi giver 100.

Selvstændige lommeregnere til transport. De regner automatisk, mens du skriver, og bruges typisk til spørgsmål ved siden af selve casen.

Vægt eller rumfang — w/m

En transportør sælger to knappe ressourcer på samme tid: lastens vægt og dens plads. Derfor afregnes der efter det, der først bliver flaskehalsen. Det kaldes weight or measure, forkortet w/m. Kompendiet International Transport Planning bruger disse omregningsfaktorer:

Den fragtpligtige vægt rundes op til hele kg. Ved luftfragt runder mange selskaber op til nærmeste halve kg. Faktoren 166,67 kg pr. m³ er den samme som IATA-reglen 1 kg pr. 6.000 cm³.

Bemærk at faktorerne er branchekonventioner, ikke naturlove. En konkret fragtaftale kan sætte en anden faktor, og så gælder aftalen. Derfor kan feltet redigeres.

Trappesatser og break-point

Luftfragt sælges i vægtklasser, typisk M for minimum, N for normal under 45 kg og derefter Q45, Q100, Q300, Q500 og opefter. Satsen pr. kg falder, jo tungere forsendelsen er, fordi de faste håndteringsomkostninger fordeles på flere kilo.

Det giver et break-point: et punkt hvor det er billigere at betale for en højere vægt til en lavere sats end for sin egen vægt til en høj sats. Break-pointet findes som næste klasses grænse gange næste klasses sats, divideret med den sats du ellers skulle betale.

Eksempel: 447 kg til 2,70 USD giver 1.206,90 USD. 500 kg til 2,40 USD giver 1.200,00 USD. Fragten beregnes altså som 500 kg, og der spares 6,90 USD. Godset vejer ikke mere af den grund. Beregneren tjekker alle klasser automatisk og markerer den billigste.

Fælden i eksamensopgaver: tillæg pr. kg beregnes normalt af den fragtpligtige vægt, ikke af den opskrevne vægt. Tjek altid hvad opgaven siger, og skriv din forudsætning ned.

Ordbog over tillæg og gebyrer

BAF — Bunker Adjustment Factor

Brændstoftillæg på søfragt. Beskytter rederiet mod udsving i olieprisen. Ofte pr. w/m ved stykgods, fast beløb pr. container ved FCL.

CAF — Currency Adjustment Factor

Valutatillæg. Beskytter rederiet mod kursudsving på lokalt indkøbte ydelser. Regnes som procent af grundfragten.

THC — Terminal Handling Charge

Havneterminalens gebyr for håndtering. Ofte angivet både pr. 100 kg og pr. m³ med et mindstebeløb, hvor det højeste gælder.

ISPS

Sikkerhedsgebyr efter International Ship and Port Facility Security Code.

AMS

Automated Manifest System. Gebyr for forhåndsanmeldelse af ladning til amerikanske myndigheder, 24 timer før lastning.

Fuel Surcharge / Fuel Fee

Brændstoftillæg. Pr. kg ved luftfragt, typisk en procent af vognmandsfragten ved landtransport.

Security Surcharge

Sikkerhedstillæg i lufthavnen for screening af gods, pr. kg.

PSS — Peak Season Surcharge

Højsæsontillæg når efterspørgslen overstiger kapaciteten, typisk Fjernøsten om efteråret.

Repositioning

Tillæg for at flytte tomme containere tilbage til ubalancerede markeder.

Leveringsbetingelser (Incoterms)

Incoterms fastlægger, hvem der betaler for transport og dokumenter, hvor risikoen går over, og hvem der har forsikringspligten. Klausulerne har skiftet fra version til version, så en klausul og en version, der ikke passer sammen, er et fagligt fejlsvar.

DPU blev indført i 2020 og hed DAT i 2010. DDU, DAF, DES og DEQ udgik med 2010-versionen. FAS, FOB, CFR og CIF må kun bruges til søtransport og indre vandveje — ved luft, bane og vej er FCA, CPT eller CIP de rigtige. Står versionen ikke i casen, så skriv i din besvarelse, hvilken version du forudsætter.

Valg af transportform

Vælg ikke ud fra fragtraten alene. Vurdér mindst disse forhold, og begrund dem i din analyse:

• Totalomkostning. Fragt plus tillæg plus terminaler plus told og forsikring plus kapitalbinding under transporten.
• Transporttid. Lang transporttid binder kapital og kræver større sikkerhedslager i den anden ende.
• Frekvens og pålidelighed. Få afgange giver lange ordrecyklusser. Usikker fremføringstid koster sikkerhedslager, ikke fragt.
• Godsets værdi pr. kg. Tommelfingerregel: jo højere værdi pr. kg, jo lettere bærer varen luftfragt.
• Risiko for skade og svind. Flere omladninger giver flere skader. Se på ansvarsgrænserne i CMR, Montreal og Haag-Visby.
• Fleksibilitet. Kan du skifte løsning, hvis efterspørgslen ændrer sig, eller er du bundet af en kontrakt?
• Miljø. CO2 pr. tonkm er meget forskellig mellem transportformerne og indgår i flere og flere udbudskrav.

Ansvar pr. transportform

Bliver godset skadet eller bortkommet undervejs, er transportørens ansvar som udgangspunkt begrænset til et fast beløb pr. kg — ikke varens fulde værdi. Beløbet måles i SDR (Special Drawing Rights, en IMF-valutaenhed på ca. 8–9 DKK — slå den aktuelle kurs op). Det er ikke det samme som Incoterms: Incoterms afgør hvem der bærer risikoen og hvorfra/hvortil, ansvarskonventionen afgør hvor meget transportøren skal betale, hvis noget går galt. De skal læses sammen.

Luftfragt har både den højeste dækning pr. kg og den længste reklamationsfrist. Ved søfragt afgør angivelsen på konnossementet meget — én container som "1 kolli" giver en helt anden ansvarsgrænse end mange kartoner enkeltvis. Transportøren går fri ved fejl i varens egen beskaffenhed, mangelfuld emballering fra afsender, eller force majeure. Høj værdi kombineret med lav vægt (fx elektronik, medicin) er typisk stærkt underdækket af ansvarsgrænsen — det er her, vareforsikring skal dække resten.

Aktører og certificeringer på transportmarkedet

Hvem gør hvad, fra afsender til modtager:

• Afsender/modtager. Ejer godset.
• Transportør (vognmand, rederi, flyselskab, bane). Flytter godset med eget materiel.
• Speditør. Arrangerer transporten på afsenders vegne, samler gods og laver dokumenter.
• Agent/NVOCC. Repræsenterer en linje eller udsteder egne konnossementer.
• 3PL/4PL. En outsourcet logistikoperatør (3PL) eller en netværks-orkestrator, der styrer flere 3PL'er (4PL).
• Toldklarerer og terminal. Klarering og håndtering ved modeskift, fx havn eller jernbaneterminal.

Digitale værktøjer man støder på: TMS (Transport Management System), WMS (Warehouse Management System), track & trace/telematik, EDI og port community-systemer, samt fragtbørser til spotkapacitet.

En certificering er en uafhængig revision mod en offentliggjort standard — ofte en betingelse for overhovedet at komme i betragtning som leverandør ("order qualifier"), ikke det der vinder ordren. Match certificeringen til godset:

• Told/sikkerhed. AEO (EU) / C-TPAT (USA) for en betroet operatør. ISO 28000 (sikkerhedsledelse i forsyningskæden). TAPA FSR (lager) / TSR (vejtransport) for højværdigods. ISPS er obligatorisk for skibe og havne.
• Farligt gods. ADR (vej, kræver ADR-bevis og sikkerhedsrådgiver), IMDG-koden (sø), IATA DGR (luft).
• Branchespecifik. GDP (pharma/koldkæde), SQAS (kemi), ATP + HACCP (fødevarer/temperaturstyring), IATA CEIV (pharma, fersk, lithium-batterier).

Luftens ni friheder

Kommercielle luftfartsrettigheder aftalt mellem lande, som bestemmer hvilke ruter og hvilken trafik et lands flyselskaber må operere til, fra og gennem andre landes luftrum. De første fem er de mest almindelige og har direkte betydning for, hvilke selskaber der kan tilbyde luftfragtruter mellem to lande.

1. Overflyve et andet lands territorium uden at lande, på vej til et tredje land.
2. Mellemlande af ikke-trafikale årsager (fx tankning), uden at laste/losse.
3. Transportere fra eget hjemland til et andet land.
4. Transportere fra et andet land tilbage til eget hjemland (gives normalt sammen med 3.).
5. Transportere mellem to fremmede lande, som del af en rute der starter/slutter i eget hjemland.
6. Transportere mellem to fremmede lande via eget hjemland som hub.
7. Operere en rute helt mellem to fremmede lande uden at røre eget hjemland.
8. Cabotage, del 1: mellem to punkter i et fremmed land, som forlængelse af en rute til/fra eget hjemland.
9. Ren cabotage: udelukkende mellem to punkter i et fremmed land, uden forbindelse til eget hjemland.

De sidste fire (6–9), især cabotage (8–9), er langt mere politisk følsomme og sjældnere tildelt — de giver udenlandske selskaber adgang til at konkurrere om indenrigstrafik, som de fleste lande beskytter for egne nationale selskaber.

Danske total- og vogntogsvægte

Der findes ikke ét dansk vægtmaksimum for lastbiler — grænsen afhænger af antal aksler, om det er køretøjet alene eller et vogntog, og afstanden mellem akslerne. 47.000 kg (brugt som standard i Trailerkapacitet-værktøjet) er grænsen for et almindeligt 5-akslet vogntog, ikke et generelt loft.

Lastbilen alene (uden påhængskøretøj), efter antal aksler:

De højeste tal i hver kategori kræver en minimumsafstand mellem forreste og bageste aksel (typisk 5–7,4 m for lastbilen alene, 2,5–4 m mellem bilens og påhængets aksler for vogntog, stigende med totalvægten). Reglerne skærpes yderligere ved store afvigelser fra minimumsafstandene. Politiets tolerance ved kontrol (fra den tidligere bekendtgørelse, principielt uændret): tiltale rejses ved akseltryk over 7,0 % (eller >500 kg), og totalvægt over 6,0 % (eller >2.000 kg).

Køre- og hviletid — udover 4½-timers reglen

Værktøjet under Værktøjer regner kun på hovedreglen (pause hver 4½ time, maks. køretid pr. dag). EU-forordning 561/2006 har mere, som værktøjet ikke fanger:

• Delt pause. 45-minutters pausen kan i stedet tages som mindst 15 min. efterfulgt af mindst 30 min.
• Ugentlig køretid. Maks. 56 timer pr. uge, eller maks. 90 timer over to på hinanden følgende uger.
• Reduceret døgnhvile. Ned til 9 sammenhængende timer, op til 3 gange om ugen (normalt er kravet 11 timer).
• To chauffører. Begge skal have mindst 9 timers hvile inden for en periode på 30 timer.
• Færge/tog. Det daglige hvil kan afbrydes op til 2 gange (maks. 1 time i alt) for om- og frakørsel, hvis chaufføren har adgang til en seng.
• Force majeure. Reglerne kan fraviges for at nå et sikkert stoppested — skal noteres manuelt, og kun årsager der opstår under selve kørslen tæller.
• Bøder i Danmark (eksempler). 30 % for meget køretid: 3.000 kr. til chaufføren, 6.000 kr. til vognmanden. 11 % for lidt hviletid: 1.500 / 2.500 kr. Grove eller gentagne overtrædelser kan give frakendelse af førerretten.

Bæredygtighed i godstransport

Godstransport står for ca. 8 % af de globale CO2-udledninger, plus 1–2 % fra lager og terminaler. Uden indgreb ventes udledningerne fra global godstransport at vokse 118 % frem mod 2050 (OECD/ITF, 2019). Tre veje til at bremse det, som går igen på tværs af transportformer:

1. Reducér CO2 pr. transporteret enhed (elektrificering, alternative brændstoffer, mere effektive køretøjer).
2. Effektiviser transportarbejdet (bedre kapacitetsudnyttelse, modalskift til lettere transportformer).
3. Reducér selve godsmængden (cirkulær økonomi, mindre spild, relokalisering, digitalisering).

Konkrete tal at bruge i en analyse:

• Tomkørsel. Ca. 22 % af lastbilkørslen i EU foregår helt tom (21 % USA, 30–50 % Latinamerika). Just-in-time med hyppige, små leverancer forstærker problemet.
• Slow steaming. 10 % lavere sejlhastighed for et skib sænker brændstofforbruget med ca. 23 % (IMO) — men transporttiden stiger tilsvarende.
• Højkapacitetstransport. Større/tungere lastbiler kan halvere CO2 pr. ton gods (eksempel: 43,8 kg CO2/ton ved almindelig transport mod 20,3 kg CO2/ton ved højkapacitet).
• Sidste-mile. CO2 fra sidste mile-levering i de 100 største byer er steget 32 %, drevet af e-handel. Op til 30 % kan spares med bedre ruteplanlægning, lastpooling og bredere leveringsvinduer.

Vejledende CO2-faktorer

Tallene er runde gennemsnit til undervisningsbrug. Til rapportering udadtil skal der regnes efter ISO 14083, som har afløst EN 16258, og gerne efter GLEC Framework fra Smart Freight Centre, der er bygget til rapportering efter ISO 14083. Brug transportørens egne data, hvor de findes.

Kilder

• International Transport Planning. Kompendium til faget Distribution, 3. semester. Afsnittet Weight/Measure Calculation, s. 20, og Selection criteria, s. 21. Grundlag for w/m-faktorerne og kriterierne for valg af transportform.
• Rushton, A., Croucher, P. og Baker, P.: The Handbook of Logistics and Distribution Management. Kogan Page. Anvendt via kompendiet HDLM. Grundlag for tillægsordbogen og luftfragtens prissætning.
• International Chamber of Commerce: Incoterms® 2020. Grundlag for leveringsbetingelserne under punkt B.
• ISO 14083:2023: Greenhouse gases — Quantification and reporting of greenhouse gas emissions arising from transport chain operations.
• Smart Freight Centre: GLEC Framework for Logistics Emissions Accounting and Reporting.
• EU-forordning (EF) 561/2006 om køre- og hviletid, samt undervisningsnoterne "Landevejstransport (teori)", 3. semester. Grundlag for Køre- & hviletid-værktøjet og uddybningen i Teori.
• CMR-konventionen (vej), Hague-Visby-reglerne (sø), Montreal-konventionen 1999 (luft) og CIM/COTIF-konventionen (bane), via undervisningsnoterne "Strukturen på Transportmarkedet (teori)". Grundlag for ansvarstabellen.
• ICAO's ni luftfartsfriheder ("Freedoms of the Air"), via undervisningsnoterne til Luftfragt.
• Færdselsstyrelsen: Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk, BEK nr. 1447 af 27/11/2025, §21 (i kraft fra 1. januar 2026). Grundlag for de danske vægtgrænser. Retter et tidligere, forældet tal fra en brancheopgørelse fra 2018.
• OECD/International Transport Forum: ITF Transport Outlook, 2019, og undervisningsnoterne "Decarbonising the Movement of Freight". Grundlag for bæredygtighedsafsnittet.
• Casene Air Birgers Møbler, Sea Birgers Møbler og DanMeat er undervisningsmateriale fra faget Distribution, 3. semester, og bruges som kontrolberegninger med kendt facit.